Gud vil gå
foran dig og være hos dig.
Han vil
aldrig svigte dig, og du skal ikke være bange.
5. Mosebog, kap. 31, vers 8
Aftenringning
kl. 17.00 over hele landet.
Hver
morgen og aften ringer kirkernes klokker, landet over.
Klokkerne indleder og afslutter døgnet, og med sin lyd udvider klokken livet
mellem mennesker –Blander det himmelske og det guddommelige ind i vores
hverdagsliv med hinanden.
Det
er en gammel skik, som vi gerne vil henlede opmærksomheden på nu, hvor kirkerne
er lukkede og der ikke kan holdes gudstjenester.
Med klokkeringningen giver kirkerne lys fra sig. Når vi hører klokkerne ringe,
bliver vi mindet om, hvad kirkerne bygger på.
Vi
er bekymrede for os selv og vores nærmestes ve og vel – vi er bekymrede for verden. Men når
kirkernes klokker bryder stilheden, skal vi blive mindet om, at Guds kærlighed
ér i verden og gælder for os. Guds kærlighed, som vi kan tro og som giver os
håb og styrke til at møde virkeligheden, som den melder sig.
I lyset af den alvorlige situation, som vores land
befinder sig i, vil alle landets kirkeklokker hver aften ringe kl. 17, og fra
Torkilstrup, Lillebrænde og Gundslev kirker opfordrer jeg til, at man under
denne aftenringning vil gøre plads til bøn – vor vores kære, for dem, som er
syge og for de mange, som hver dag går på arbejde, for at tage vare på de syge
og vores ældre.
Håndtering af corona-virus
Menighedsråd
og præster landet over følger nøje situationen omkring håndtering af
coronavirus og de af sundhedsstyrelsen givne retningslinjer.