Arkiv 2024
Aftengudstjenester i efterårsmørket
I løbet af efteråret mødtes vi til stemningsfulde aftengudstjenester i vores smukke middelalderkirker. Til aftengudstjenesten er der plads til ro og eftertanke, og det har været en fornøjelse at mødes i aftenmørket på tværs af generationer. Tak til alle som deltog, og vi glæder os til endnu mere hyggeligt samvær i det nye år!
Offentliggørelse
Ved valgforsamlingen den 17.09.2024 i Torkilstrup-Lillebrænde samt Gundslev menighedsråd blev følgende kandidater til menighedsrådene valgt:
Torkilstrup-Lillebrænde:
Tania Gliese Petersen 9 stemmer
Trine Krogh Steenstrup 9 stemmer
Belinda Stine Svensson 5 stemmer
Dorthe Børnum Kok 4 stemmer
Frederik Von Baden Mechtild-Adler 3 stemmer
Stedfortrædere:
Anita Bonde 6 stemmer
Jette Traberg 4 stemmer
Gundslev:
Anders Lejre 5 stemmer
Linda Frandsen 4 stemmer
Erik Jensen 4 stemmer
Anne Marie Phillippe 4 stemmer
Sheila Larsen 3 stemmer
Stedfortræder:
Alma Lejre Phillipe 5 stemmer
Der er mulighed for at udløse afstemningsvalg ved at indlevere en kandidatliste til:
Gundslevs formand, Anders Lejre på alejre76@gmail.com
eller
Torkilstrup-Lillebrændes formand, Tania Petersen på taniagliese@hotmail.com
senest d. 15.10.2024.
Kandidatlisten skal være på en af By-, Land- og Kirkeministeriet godkendte formular fra 2024, som kan hentes på www.km.dk
Kandidatlisten skal underskrives af 5 stillere.
Der skal vælges 5 medlemmer til hvert menighedsråd i en periode på 4 år.
Et evt. afstemningsvalg vil være d. 19.11.2024
Høstgudstjeneste
Søndag den 8.9. er der høstgudstjeneste i Lillebrænde Kirke kl 10 og i Gundslev Kirke kl 11.30.
Kirkerne pyntes flot og vi læser, synger og taler om høsten.
Efter gudstjenesten i Gundslev Kirke er Gundslev Menighedsråd vært ved en kop kaffe i Menighedshuset.
Vel mødt til alle i vore dejlige Kirker.
Torkilstrup-Lillebrændes Sognetur
Årets sognetur, arrangeret af Torkilstrup-Lillebrænde Menighedsråd.
Søndag den 1.9.24 er der igen mulighed for at komme med på sognetur. Der er begrænsede pladser, så her gælder 'først til mølle'.
Turen er igen i år planlagt i samarbejde med vores dygtige guide Anne-Mette Agdal fra Agdal Tours i Maribo.
Vi starter som vanligt med gudstjeneste i Torkilstrup Kirke kl. 10. Efter gudstjenesten holder bussen klar på parkeringspladsen og turen går herefter til det smukke Møn og unikke Nyord.
Vi skal bl.a. opleve Fanefjord Kirke med dens smukke kalkmalerier og Stege By. Frokosten indtager vi på Restaurent det Gamle Bryggeri. Her serveres en lækker frokostplatte incl. en drikkevare. Yderligere vil være for egen regning.
Når det bliver kaffetid stopper vi på et passende sted, og via unikke Nyord når vi tilbage til Torkilstrup igen ved 17-tiden.
Tak til Lars Mynster
Lars Mynster har i perioden 1.11.2023-31.7.2024 passet vores pastorat som vikarierende sognepræst, mens vi ventede på at kunne fastansætte en ny i stillingen.
TAK til Lars for at passe godt på vore sogne.
Indsættelse af ny præst
Efter en tid uden fast prsæt i vores pastorat bliver det nu endelig tid til at indsætte Sidsel Hjorth Mikkelsen som sognepræst i Gundslev og torkilstrup-Lillebrænde Sogne.
Det sker ved gudstjenesten i Torkilstrup Kirke søndag den 11. august 2024 kl 14.00
Efterfølgende vil Menighedsrådene indtil kl 17.00 være værter ved en uformel sammenkomst i Præstegårdshaven. her serveres kaffe, kage og lidt koldt at drikke, og vi håber, at mange vil benytte lejligheden til at hilse på Sidsel og Jonas og byde dem velkommen til vores landsbyer.
Vel mødt
Menighedsrådene for Gundslev og Torkilstrup-Lillebrænde
foto fra ordinationen: Lolland Falster Stift.
Har du nogensinde overværet en ordination?
Vi glæder os til at byde Sidsel og Jonas velkomne i pastoratet.
Men da Sidsel er nyuddannet, skal hun først ordineres. Det bliver hun tirsdag den 25.6. kl 16.30 i Maribo Domkirke og her er alle velkommen.
Konfirmandernes krucifikser
Igen i år afholder vi sammen med Møllelauget Møllegudstjeneste.
Det er søndag den 16. juni kl 11.
Da Lars har fri er det i år Marianne Wagner, der holder gudstjenesten for os.
Medbringe frokostkurven. Vi sætter borde og bænke op og Møllelauget sælger øl og sodavand.
Organist-Hanne og Kirkesanger-Adam sammensætter et program af sommersange, som vi kan lytte til og synge med på mens vi hygger sammen efter gudstjenesten.
Her vil menighedsrådet også byde på jordbærtærter og kaffe/the, som er sponsoreret af Lolland Falster Stift i forbindelse med projektet 'Kirker i Sommerlandet'. https://www.lfstift.dk/sommerlandet
Der er som altid mulighed for at komme op i møllen og nyde udsigten over egnen.
Vel mødt til nogle hyggelige timer.
(ved dårligt vejr, rykker vi i kirken og går bagefter i konfirmandstuen med madkurve, jordbærtærter, sang og hygge.)
Konfirmandernes krucifikser
Årets konfirmander har sammen med vores præstevikar Lars haft besøg af kunstneren Sidsel Vadsholt.
Sidsel var rigtig god til at fortælle om de fortolkningsmuligheder, der ligger i disse abstrakte krucifikser med metalskrot og andre genbrugsmaterialer. Ikke mindst det ansvarlige, naturbeskyttende genbrug – og respekten for vore omgivelser og medmennesker.
Produkterne blev nogle rigtig flotte krucifikser, der her er fotograferet i vinduerne i konfirmandstuen. De bliver senere flyttet over i Torkilstrup Kirke, så alle har mulighed for at se dem
30.5.2024: Tak til Peder for mange års tro tjeneste som graver ved Gundslev Kirke
Kalder på alle
I 2024 skal vi igen vælge nye Menighedsråd i hele landet.
Til valget har Menighedsrådsforeningen fået lavet sangen
"Kalder på alle", der kan høres her
Menighedsrådsvalg 2024
I 2024 er der igen valg til alle landets menighedsråd. Orienteringsmøder i maj, valg i september og 1. arbejdsdag er 1. søndag i advent. Vel mødt til alle
Påske Torkilstrup-Lillebrænde
Påske Gunderslev
Lys på Præstegården.
Denne vinter er der jo som bekendt ikke lys i vinduerne i Præstegården.
Arkitekten er lige nu i gang med at lægge sidste hånd på tidsplanen for renoveringen af Præstegården,
Hele huset blev grundigt renoveret for godt 15 år siden, før Nina og Bjarne flyttede ind, så til orientering kan fortælles, at det i denne omgang ikke vil kræve den store istandsættelse men blot justering af varme-systemet, reparation af vandlåsen fra badeværelset og så maling af hele huset.
Når tidsplanen er klar kan Stiftet slå stillingen op som sognepræst i Pastoratet. Vi ser frem til denne proces og glæder os til at byde en ny Sognepræst velkommen. Indtil da er vi heldige at have en fast afløser, idet Lars vikarierer i stillingen. Se hans kontakt-oplysninger under fanen 'præst'
Da der ikke er lys i vinduerne, har vi valgt at oplyse vores smukke Præstegård udefra, og graveren har taget dette stemningsfulde aften-billede
Tak Flemming for din utrættelige indsats for kirkerne og kirkelivet i vore sogne.