Årets sognetur, arrangeret af Torkilstrup-Lillebrænde Menighedsråd.

Søndag den 1.9.24 er der igen mulighed for at komme med på sognetur. Der er begrænsede pladser, så her gælder 'først til mølle'. 

Turen er igen i år planlagt i samarbejde med vores dygtige guide Anne-Mette Agdal fra Agdal Tours i Maribo.

Vi starter som vanligt med gudstjeneste i Torkilstrup Kirke kl. 10. Efter gudstjenesten holder bussen klar på parkeringspladsen og turen går herefter til det smukke Møn og unikke Nyord. 

Vi skal bl.a. opleve Fanefjord Kirke med dens smukke kalkmalerier og Stege By. Frokosten indtager vi på Restaurent det Gamle Bryggeri. Her serveres en lækker frokostplatte incl. en drikkevare. Yderligere vil være for egen regning.

Når det bliver kaffetid stopper vi på et passende sted, og via unikke Nyord når vi tilbage til Torkilstrup igen ved 17-tiden.

Tilmeldingsfrist senest 1.8.2024 til Trine Steenstrup på tlf. 40164219 eller trine-steenstrup@me2net.dk.

Pris pr person: 100 kr. Alle er velkomne.

Detaljer vedr. betaling oplyses af Trine.

Vi glæder os til endnu en dejlig sognetur sammen med jer

 

 

 


Tilbage til liste